Axitare støtter ældre i at klare sig selv og bo hjemme og bidrager dermed til øget tryghed og selvstændighed i hverdagen. Axitares medicinrobot er en moderne velfærdsteknologisk løsning, der nemt og pålideligt leverer den rigtige dosis medicin til borgere i hjemmeplejen på det rigtige tidspunkt. Dermed understøtter den en sikker og effektiv medicinhåndtering. Videofunktionen integrerer skærmbesøg i løsningen og giver flere muligheder for fleksibilitet i plejearbejdet.
Øget tryghed og kvalitet i medicinhåndtering

Fordele ved Axitares medicinrobot
Brugervenlighed gør den bredt anvendelig
Axitare er den mest brugervenlige medicinrobot på markedet. Når det er tid til at tage medicinen, tiltaler medicinrobotten borgeren ved navn og opfordrer borgeren til at tage medicinen. Medicinen serveres i kopper, som er velkendt fra plejehjem, og borgeren skal ikke trykke på en eneste knap. Dermed kan medicinrobotten også bruges hos borgere, der har svært ved at tage dosispakket medicin.
Sikker og fleksibel
Medicinrobotten viser, om borgeren tager sin medicin. Hvis borgeren ikke tager sin medicin, sendes straks en alarm til hjemmeplejen. Sygeplejersken kontakter borgeren, vurderer situationen og kan i givet fald fjernbetjene medicinrobotten og levere dosen. Derved undgås et ekstra hjemmebesøg.
Online funktioner reducerer hjemmebesøg
Medicinen kan leveres automatisk eller via det cloud-baserede plejesystem, som sygeplejersken nemt tilgår via smartphone, tablet eller computer. Sygeplejersken kan levere medicin på afstand i realtid og om nødvendigt sikre sig, at borgeren tager medicinen med et skærmbesøg.
Betydelige besparelser for kommuner
Hjemmeplejen sparer sygeplejerskernes tid og transport, når medicinrobotten reducerer antallet af hjemmebesøg, der kun handler om medicin.
Hurtigt i brug
Axitares medicinrobot kan tages i brug med det samme for nye borgere i hjemmeplejen, da den kan fyldes fra såvel dosispakket medicin som apotekspakninger. Dermed udnytter medicinrobotten eksisterende medicin, som borgeren allerede har betalt for, og spild undgås.
Medicinhåndtering med videostøtte og online pleje
Videomodulet kan efter behov sluttes til og kobles fra medicinrobotten. Sygeplejersken kan rotere kameraet og zoome ind og derved sikre høj kvalitet i medicinhåndteringen. Den store skærm og fremragende billedkvalitet hjælper borgeren med at kommunikere med sygeplejersken og deltage i online pleje.
Borgeren skal kun løfte koppen
Medicinen serveres automatisk. Der er én knap på enheden, men borgeren behøver ikke trykke på den. Hvis borgeren alligevel trykker på den runde knap på enhedens frontpanel, fortæller medicinrobotten med en blid stemme, hvilken dato det er, hvad klokken er, og hvornår borgeren skal tage den næste medicin. Knappen bruges ved påfyldning af medicinrobotten, hvor enheden guider sygeplejersken gennem processen.

En menneskelig medicinrobot
Vores medicinrobot tiltaler borgerne på deres eget modersmål og ved fornavn. Den kommunikerer med en naturlig og imødekommende stemme.

Medicinhåndtering med videostøtte og online pleje
Videomodulet kan efter behov sluttes til og kobles fra medicinrobotten. Sygeplejersken kan rotere kameraet og zoome ind og derved sikre høj kvalitet i medicinhåndteringen.
Den store skærm og fremragende billedkvalitet hjælper borgeren med at kommunikere med sygeplejersken og deltage i online pleje.

Vores tekniske support overvåger fejl-rappporter på afstand
Medicindispenseringsrobotten er tilsluttet til det fjernbetjente plejesystem, der kan anvendes af plejepersonale og pårørende via et trådløst netværk. Samtidig overvåger vores tekniske support robottens drift i realtid. Hvis f.eks. strømforsyningen til robotten forstyrres, vil en alarm omgående blive sendt til plejepersonalet, og om ønsket, også til de pårørende.
I en længerevarende situation vil Axitare også modtage en notifikation og overvåge situationen nøje. Om nødvendigt kan vi kontakte personalet i hjemmeplejen.
Vi overvåger også løbende andre af robottens funktioner som f.eks. batterilevetid. Hvis batteristyrken forekommer at være reduceret, vil vi omgående reagere, og om nødvendigt levere en ny robot.
I situationer, hvor der er brug for vedligehold, vil vi kunne løse 90 % af problemerne på distance.
Axitares medicinrobot er finsk innovation og fremstilles i Finland
Axitares medicinrobot er resultatet af finsk innovation, og enhederne fremstilles i Finland.
Vores vedligeholdelsesteam befinder sig også i vores hovedkvarter i Helsinki. Når en medicinrobot returneres til Axitare, renoveres den, så den modsvarer en ny, og udleveres så til en ny kunde.
Vi investerer i holdbare materialer og tidløst design i vores enheder.

Vil du vide mere?
Indsend kontaktoplysninger, og vi vil kontakte dig.